Gasfyr
Der eksisterer to typer gaskedler, nemlig de
traditionelle og de kondenserende. En kondenserende kedel får ca. 10 procent
mere varme ud af gassen end de traditionelle kedler, fordi en større del af
røgens varme indvindes, før røgen slippes ud i skorstenen.
Det er dog ikke alle varmeanlæg, der er dimensioneret, så den kondenserende
kedel kan køre optimalt, men tal med en vvs-installatør om dine muligheder.
Klik her for at
se en positivliste for energieffektive kedler.
Et regneeksempel for valget mellem de to kedeltyper kan for en gennemsnitsvilla
se således ud:
|
Ny kondenserende kedel
|
Ny traditionel
kedel |
|
| Installationspris i kr. | 36.000 | 30.000 |
| Årligt gasforbrug i m3 | 1.920 | 2.100 |
| Årligt gasforbrug i kr. | 12.200 | 13.350 |
I forhold til den traditionelle kedel sparer den kondenserende kedel 403 kilo CO2
udslip, samt 1.150 kroner om året.
Over en periode på 15 år gør dette den kondenserende kedel til en bedre
investering:
|
|
Beløb i kr. |
| Gasbesparelse over 15 år | 17.250 |
| Merpris for kondenserende kedel | -6.000 |
| Overskud efter perioden | 11.250 |
Hvis energiforbruget er større, bliver besparelsen ved at købe en kondenserende
kedel også større.